Det tager kun 5 minutter at give dine brugere en forbedret oplevelse, når de er på farten.

Hvad enten du har talenter inden for webdesign, begrænsede midler til rådighed eller blot vil eksperimentere, kan du hurtigt komme i gang med et mobilt tema til din hjemmeside.

Første skridt er at addressere de væsentligste opmærksomhedspukter ved design af mobile hjemmesider, så du sikrer et bedre fundament for dine beslutninger og prioriteringer. Derefter er det en god ide, at skitsere designet med et wireframe værktøj, som du efterfølgende kan få evalueret i målgruppen. Når du har et færdigt koncept klar, kan du gå i gang med at designe din mobile løsning med en af de nedenstående specialiserede webtjenester.

Mobil version af din hjemmeside

Oversigt over de markedsførende webservices til DYI mobile versioner af hjemmesider

Mobify er dominerende på markedet for mobile web-løsninger og supporterer bl.a. Wired og Condé Nast. Med deres gratis Studio Basic pakke til $0/md får du adgang til at oprette dit eget mobile tema med basisfunktioner og forum support.
MoFuse er en af de største aktører inden for DYI design af mobile web-temaer. Tjenesten koster fra $8/md, men er tilgengæld særdeles nem at anvende og rig på funktioner som QR koder, statistik, formularer, design, SEO mv. Kan du ikke overskue opsætningen kan du hyre MoFuse til det.
Design et gratis mobilt tema til din hjemmeside på under 5 min. med den populære Onbile webtjeneste. Vælg en skabelon, tilpas dit layout, tilføj indhold, udgiv og indsæt en stump kode på dit website – så er du kørende!
Onswipe er en ny amerikansk webtjeneste, der henvender sig til alle medieorienterede virksomheder. Med en gratis konto hos Onswipe får alle brugere af tavlecomputere den ægte 'swipe' oplevelse af dit indhold, så de kan bladre elegant i artikler, video, billeder mv.

Mobile versioner af din wordpress side

Der er utallige fordele ved at drive din hjemmeside eller blog på WordPress og en af de primære er uden tvivl det store udvalg af plugins. Her er en mobil version af din hjemmeside kun få klik væk, og du kan se en omfangsrig liste over de mest populære mobil-plugins i artiklen Mobile Toolbox for WordPress (Tutorials, Plugins and Themes) via Speckyboy.com.

Se også:
10 opmærksomhedspukter ved design af mobile hjemmesider
5 online værktøjer til produktion af wireframes og mockups
10 web apps til evaluering af webdesign, mockups og landingpages

Af: Christian Bruun Norup

IT-projektleder i COK om dagen, teknologioptimist og drivkraft bag nounou.dk om natten.

Relaterede indlæg: