Slip for HTML-bøvl og vanskelige opdateringer til dine formularer med Wufoos intuitive og funktionsrige brugerflade.
Wufoo.com er den nemmeste og efter min mening bedste tjeneste til opbygning og opdatering af dine formularer. Det er særdels nemt at oprette formularer via deres drag-n-drop panel og du har fuld kontrol over hjælpe- og bekræftelsestekster, rækkefølge og temaer (css-styling), så formularen kan matche dit websites stylesheet. Når du har indsamlet tilstrækkeligt med information kan du generere opsigtsvækkende rapporter baseret på dine data.

Oversigt over dine formularer
Formularer til alle formål
Du kan benytte Wufoos formularer til stort set alle formål, hvor indsamling af information er nødvendigt: Spørgeundersøgelser, jobansøgninger, kontakt- og tilmeldingsformular, nyhedsbrevsliste, online bestillinger og bookings, adressebog, relationsstyring og mediekartotek (grundet mulighed for fil-upload). Wufoo har desuden integration til PayPal og Google checkout, så dine kunder kan foretage betaling via dine Wufoo formularer.

Wufoos Form Manager. Her styrer du hvilke felter du vil anvende

Her styrer du indstillingerne på hvert af dine felter

Her styrer du alle de generelle indstillinger for din formular
Pris
Får du under 100 henvendelser om måneden kan du nøjes med den gratis version, hvor du kan oprette op til tre forskellige formularer. Afhængig af dit behov kan du supplere med en abonnementsløsning der går fra $15/md til $200/md.
Af: Christian Bruun Norup
IT-projektleder i COK om dagen, teknologioptimist og drivkraft bag nounou.dk om natten.







1 comment
Kim Hjortholm says:
Apr 3, 2011
wufoo er smart, men der findes dog jQuery plugin og templates der langt hen af vejen gør de nemt at lave webforms der ser ok ud.
Note; Google checkout er ikke tilgængelig for danskere – så den integration hjælper ikke danske webshops