Vær sikker på at dit nyhedsbrev er optimeret til diverse mailklienter, at det når igennem spam-filtrene og se hvordan og hvor din mail læses.
Uanset hvordan du designer dit nyhedsbrev vil udseendet altid variere fra det ene mailsystem til det andet. Men hvor små designforskelle er acceptabelt, er det straks en anden sag, hvis elementerne flyver rundt, dine links ikke virker eller hvis teksten bliver ulæselig.
Med en konto hos Litmus kan du se sende en testmail igennem deres tjeneste, som analyserer hvordan dit nyhedsbrev ser ud i op til 33 forskellige emailsystemer og mobile platforme. Du får derefter en række skærmbilleder fra mailklienterne, som du kan bruge i forbindelse med tilpasning af nyhedsbrevets html kode, ligesom du kan se en spam-rapport, der viser, hvordan dit nyhedsbrev påvirkes af de mest almindelige spam-filtre.
Mere end sædvanlig statistik på nyhedsbreve
Statistik på åbningsratio, emailklient og klik er efterhånden standardfunktioner i moderne nyhedsbrevstjenester og derfor også en del af Litmus analysen. Hvad der adskiller denne tjeneste fra almindelige statistikker er derimod de supplerende og potentielt værdifulde oplysninger om bl.a. antal slettede, videresendte og printede mails.
Litmus Abonnement
Kan du nøjes med email preview funktionen kan du få et Litmus abonnement for $49/md, mens spam-test og statistik er inkluderet i abonnementet til $99/md.
Af: Christian Bruun Norup
IT-projektleder i COK om dagen, teknologioptimist og drivkraft bag nounou.dk om natten.





