Nounou.dk hjælper virksomheder med at navigere i det store udvalg af danske og internationale IT-værktøjer i skyen, som både er nemme at anvende har nogle betydelige fordele i forhold til pris, fleksibilitet, brugervenlighed, opstart, implementering mv.
Ideen til bloggen opstod ud fra det faktum, at mange små og mellemstore danske virksomheder enten udelader indkøb af forretningsunderstøttende systemer grundet for høje omkostninger eller i stedet indkøber lokale it-services med brugerflader fra 90erne og en prisstruktur, der ligger væsentligt højere end de ofte kvalitetsmæssigt overlegne internationale konkurrenter.
Markedet for anbefalede webapps kan imidlertid være meget vanskeligt at gennemskue, og selv dedikerede app-sites har alenlange lister så man hurtigt taber overblikket. Af den grund har it-beslutningstagere i dansk erhverv nu mulighed for at lade sig inspirere af kondenserede ‘best of’ lister og artikler om markedsførende tjenester, sociale medier mv.
Bloggens indhold er et direkte resultat af løbende research, og dens eksistensforudsætning skyldes en helt grundlæggende teknologioptimisme kombineret med en særlig forkærlighed for den enkelthed og tilgængelighed, som ofte er synonym med moderne SaaS tjenester.
Hvad sker der med navnet?
Nounou [udtales 'nunu'] er fransk og betyder barnepige. På samme måde kan du betragte nounou.dk som en støttefunktion der opsamler det bedste inden for tidssvarende, bruger- og prisvenlige SaaS-løsninger med relevans for små og mellemstore danske virksomheder.
Hvem står bag nounou.dk?
Christian Bruun Norup (Grundlægger)
[email protected], +45 61700430
IT-projektleder i COK om dagen, teknologioptimist og drivkraft bag nounou.dk om natten.
![]()
Gæsteforfatter
Kent Riddersholm Nielsen
[email protected], +45 22465812
PR- og kommunikationskonsulent for webbureauet Mediaworkers.


Social stuff